friendlyfur.dk

– Vi skriver lidt nyt fra danske firmaer

Hilton vender tilbage til København

Hilton vender tilbage til København

5-stjernet overnatning med 400 værelser

Rejser du jævnligt rundt ude i verden, så kan du næsten ikke undgå at lægge mærke til hotelkæden Hilton, når du er på udkig efter et sted at overnatte. For Hilton findes i dag i mere end 100 lande verden over. Danmark har således været en undtagelse, siden Hilton i 2017 måtte forlade sit eneste danske hotel, da det fik ny forpagter i Københavns Lufthavn. Men det bliver der alt sammen rettet op på nu. For ved Knippelsbro er håndværkere nemlig i fuld gang med at omdanne det tidligere hovedkvarter for Nordea, også kaldet Ørkenfortet, til det første hotel på Christianshavn. Når ombygningen står færdig, vil Hilton kunne tilbyde en 5-stjernet overnatning med omkring 400 værelser i det hotel, der kommer til at gå under navnet Hilton Copenhagen City.

Alle er velkomne

Kælenavnet Ørkenfortet har det tidligere bankhovedkvarter fået, fordi der hidtil har været en flere meter høj betonmur udenom bygningen langs Torvegade. Denne mur bliver nu transformeret til en åben og aktiv facade, der skal signalere, at her er alle mere end velkomne. For det bliver nemlig ikke kun de overnattende på Hilton Copenhagen City, der får glæde af hotellets faciliteter. Hotellet får nemlig en offentlig tilgængelig restaurant, cafe og bar ved kajkanten til København havn.

Et lækkert måltid ved kajkanten

Det er Erik Arkitekter der i samarbejde med Henning Larsen Architects har udformet ombygningen af Ørkenfortet. Og det er lidt af et projekt arkitekterne har kastet sig over. For udover at åbne facaden op, så kommer ombygningen også til at tælle en ekstra etage i højden. Ombygningen er da også så omfattende, at det har krævet en ændret lokalplan, inden håndværkerne kunne rykke ind. Et flertal af politikerne på København Rådhus har dog taget godt imod Hiltons ombygningsplaner. Derfor vil du om få år kunne sidde ved kajkanten lige ved Knippelsbro og nyde et skønt måltid mad eller en kold drink sammen med turister fra hele verden. Står du allerede i dag og mangler et lækkert hotel til konference, så kan du med fordel kigge mod Viborg.